Velkommen til
Express Bank

Ændrede åbningstider den 23/12: Åbent 10:00-12:00.
Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul ✨
Find svar på ofte stillede spørgsmål her.

Mange kunder leder efter svar på disse emner. Skyd genvej her:

Netbanksløsninger

Gå i banken, når det passer dig!

Har du brug for at tjekke din saldo og restgæld, lave en ekstra indbetaling eller indfrie dit lån, kan du enten logge på Min Konto eller downloade vores app.

Log på Min Konto

Find svar på flere spørgsmål her

    Hvordan indfrier jeg mit lån?

    Indfrielse af lån under 25.000 kr.

    Har du et lån eller en kredit på under 25.000 kr., kan du indfri lånet/kreditten via Min Konto. Du kommer videre til Min Konto her og ved at logge ind med MitID.

    Bemærk: har du et kort tilknyttet til din kredit, bliver kortet ikke automatisk lukket, hvis du indfrier kreditten.

    Indfrielse af lån over 25.000 kr.

    Ønsker du at indfri et lån eller en kredit på mere end 25.000 kr., skal du kontakte vores Kundeservice på tlf.: 70 23 58 00

     

    Hvordan laver jeg en ekstra indbetaling?

    Du kan altid lave ekstra indbetalinger på dit lån eller kredit. Vi tilskriver ikke noget gebyr for ekstra indbetalinger.

    Beløbet skal overføres til vores konto i Danske Bank:
    Reg.nr.: 4183
    Kontonr.: 3001 344 072
    I teksten til modtager: skriv dit ’lånenummer’.

    Du kan se dit lånenummer øverst i højre hjørne på din låneaftale. Din indbetaling registreres på dit lån efter 1-2 hverdage.

    Hvor kan jeg se min restgæld?

    Du kan altid se din restgæld, kontooversigt og seneste posteringer via Min konto. Du logger på Min Konto med MitID.

    Under: “Betaling / Indfrielse af lån” kan du beregne din præcise restgæld.

    Under: “Kontooversigt” kan du se de seneste posteringer på dit lån og du kan søge 12 måneder tilbage i posteringer.

    Under: “Tilbud til dig” kan du se, om vi har nogle lånetilbud, som ligger klar til dig.

    Du kan logge på Min Konto her

    Hvor kan jeg se renten på mit lån?

    Du kan se hvilken rente, du betaler på dit lån/din kredit i din kreditaftale. Kan du ikke finde kreditaftalen, kan du kontakte Kundeservice og få genfremsendt en kopi aftalen. Bemærk, at det koster et gebyr at få genfremsendt en kopi af din kreditaftale.

    Kan jeg optage et nyt lån hos Express Bank?

    Nej, det er desværre ikke længere muligt at optage et nyt lån hos Express Bank eller at forhøje et eksisterende lån. Banken har besluttet at afvikle sine aktiviteter og dermed stoppe for udlån. Det betyder, at du ikke længere kan ansøge om et lån her på siden, men at du stadig kan finde os hos nogle af vores samarbejdspartnere i detailhandlen. Er du allerede kunde, har det ingen betydning for dit lån på nuværende tidspunkt. Vi holder åbent, og fortsætter med at holde åbent for dig og vores øvrige kunder, så længe I har en konto i banken. Læs mere om beslutningen her

    Hvordan opsiger jeg min kredit/kort?

    Hvis du ikke ønsker at gøre brug af din trækningsret på din kredit, skal den opsiges skriftligt. Det gør du ved at udfylde en blanket, som du finder her.

    Jeg skal bruge min forsikring - hvad gør jeg?

    Ved krav om erstatning skal du hurtigst muligt anmelde enhver forsikringshændelse til BNP Paribas Cardif på telefon 80 70 20 80 eller online her. I tilfælde af dødsfald skal dødsboet ligeledes kontakte BNP Paribas Cardif. BNP Paribas Cardif har åbent mandag-fredag fra kl. 9:00 til 16:00.

Få hjælp hos Kundeservice

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, har vi samlet endnu flere spørsgmål og svar, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre. Og ellers er vi kun et opkald væk på tlf.: 70 23 58 00

 

Find svar og hjælp her

par der kigger ud over naturen

Express Bank under afvikling

Det er ingen hemmelighed, at vi i januar 2024 tog den svære beslutning at afvikle bankens aktiviteter i Danmark. Sådan en afviklingsproces kan godt have lange udsigter og der er endnu ikke fastsat en slutdato.

For dig som allerede er kunde i banken, har det ingen betydning. Vi holder åbent og fortsætter med at holde åbent, så længe vores kunder har en konto i banken.

Dine afdrag fortsætter præcis, som du er vant til og har du brug for hjælp, kan du fortsat hente hjælp i appen, Min Konto eller hos vores Kundeservice.

Læs mere om beslutningen her.

Kender du alle dine skattefradrag?

I dette blogindlæg gennemgår vi nogle af de mest populære skattefradrag, så du kan se, om du er berettiget til et eller flere af dem.

Find dem her

  • Vedtagelse af bøde til Ekspres Bank A/S
  • Redegørelse om påbud til Ekspres Bank A/S | Undersøgelse af lønpolitik og lønpraksis
7 gode råd

Lån penge med omtanke

For mange kan det være svært at gennemskue de forskellige lånevilkår og at vælge det lån, der passer bedst til deres økonomi.  Selvom vi ikke kan hjælpe dig med et lån, giver vi dig alligevel 7 gode råd, som du skal være opmærksom på, hvis du skal låne penge.